Douglas Stuart: Det tog mig 10 år at skrive "Shuggie Bain”
Booker-prisvinderen Douglas Stuart voksede op i fattigdom i Glasgow med en enlig, alkoholisk mor. Først da hun døde, og han blev forældreløs, begyndte han som 16-årig at læse bøger — og vidste straks, at han ville være forfatter. Men lærerne troede ikke på hans drøm. I stedet blev det til et liv i modebranchen i New York.
Af Lone Danielsen
Men drømmen om litteraturen slap ham aldrig, og i 10 år skrev han på det, der senere blev den prisvindende debutroman "Shuggie Bain".
Samtidig med at være en af de mest hjertegribende og roste nutidsfortællinger om at vokse op i social elendighed, er det også en fantastisk historie om en søns store kærlighed til sin mor.